AI fatigue eller AI-træthed | Storyloft © 2025 | Made with Ideogram.ai
Kunstig Intelligens

AI-træthed – en ny tendens har meldt sig

Midt i den buldrende AI-revolution er et nyt begreb begyndt at dukke op flere steder. ‘AI-fatigue’ – eller bare ‘AI-træthed’ på dansk. Frem til udgangen af 2024 steg mængden af AI-skabt indhold på nettet fra nul til næsten halvdelen. Men siden er kurven aftaget. Ja, den ser faktisk ud til at flade helt ud.

Nyhedsværdien er ved at aftage

Ifølge det amerikanske marketingbureau Graphite har mængden af artikler, skrevet af AI, indhentet mængden af artikler skrevet af mennesker. Fra starten af 2022 til november 2024 buldrede det frem med nyt AI-genereret indhold alle steder.

Men siden er den eksplosive vækst ifølge Graphite tilsyneladende stagneret.

“While AI-generated articles grew dramatically after ChatGPT launched, we do not see that trend continuing. Instead, the proportion of AI-generated articles has remained relatively stable over the last 12 months. We hypothesize that this is because practitioners found that AI-generated articles do not perform well in search, as shown in a separate study.”

Denne måske lidt overraskende konklusion kan man læse i Graphites afrapporting: “More Articles Are Now Created by AI Than Humans“. Den fulgte op på Graphites egen undersøgelse af cirka 65.000 artikler online, og det fik for nylig lektor og forsker, Francesco Agnellini, Ph.D. ved Binghamton University i New York til tasterne.

‘AI-træthed’ er ikke overraskende

Ifølge Agnellini viser Graphites undersøgelse en ny men klar tendens – nemlig de første tegn på en slags ‘AI-fatigue’, som han kalder det. I en artikel til magasinet “The Conversation U.S.” beskriver han i flere tempi fænomenet således (sammenklippet):

“AI appears to be most useful when the writing in question is low-stakes and formulaic …//… Texts that display originality, voice and stylistic intention are likely to become even more meaningful within the media landscape (in the future) …//… It is quite possible that thoughtful, original, human-generated writing will become even more valuable.”

Kort og godt, så har folkene bag diverse AI-tjenester nok lovet lidt mere, end de helt kan holde.

Kunstig intelligens kan meget – men ikke alt

Skal man sammefatte Graphites resultater og konklusioner med Agnellinis eftertanke, så peger pilen entydigt mod følgende:

  1. AI er blevet så intelligent, at den selv kan se, hvornår indhold er lavet af og med AI.
  2. AI finder, at menneskeskabt indhold er bedre og mere originalt, end AI-skabt indhold. Derfor prioriterer den det første over det sidste, når brugerne søger svar og løsninger.
  3. Er dit indhold derfor alene skabt af AI og uden klart spor af fagkompentent menneskelig validering, så vil du fremover IKKE blive prioriteret af AI, som en god og væsentlig kilde.

Det betyder dog ingenlunde, at kunstig intelligens er ubrugeligt. Slet ikke. Men som alt andet værktøj, så fungerer det klart bedst i hænderne på en fagekspert. Altså:

  • En dygtig journalist, kan få mere ud af ChatGPT, end du kan.
  • En dygtig musiker, kan få mere ud af Suno, end du kan.
  • En dygtig grafiker, kan få mere ud af Midjourney, end du kan.
  • En dygtig… (find-selv-på-flere).

Egentlig bliver man vel ikke overrasket, gør man?

Din kommunikationsrådgiver bruger også AI

Bruger vi AI hos StoryLoft? Ja, naturligvis gør vi det. Men kun til skitser, idegenerering, korrekturforslag og som fødselshjælper til større projektplaner.

Men vi får aldrig AI-agenter til at svare på dine e-mails eller lader ChatGPT skrive dit slutprodukt. Her er flere faktorer i spil:

  • Vi ved ikke, hvor AI har sine informationer fra. Selv kildehenvisninger viser sig nemlig ofte at være forkerte, eller henvise til fakta, som alligevel ikke findes hos kilden.
  • Risikoen for dyre sager om overtrædelse af ‘copyright’ er simpelthen for stor. Flere store virksomheder begrænser eller ligefrem forbyder allerede i dag deres medarbejdere at aflevere AI-skabte tekster og billeder af samme årsag.
  • Vores kunder skal ikke ‘nøjes’ med middelmådigt indhold, som ikke engang AI selv gider at læse fremover.

Er du helt uenig i ovenstående, og lader du gladeligt AI skrive dine tekster, foretage dine oversættelser, skabe dit grafiske indhold og producere dine videoer, så er det naturligvis helt okay.

Som kommunikationsrådgiver vil jeg bare slutte af med at give dig et sidste råd. Er én af dine kerneværdier ‘Kvalitet‘, så skal du nok overveje at pille den af listen *WINKS*

Få hjælp til AI i kommunikationen

Vil du vide mere om, hvordan man konstruktivt kan bruge AI i kommunikationsarbejdet, så ræk ud. Det gælder også, hvis du har andre spørgsmål om god kommunikation. Ring, skriv en mail eller brug kontaktformularen her på StoryLoft.dk.

“The work of writers, journalists and intellectuals will not become superfluous simply because much of the web is no longer written by humans.”
– Francesco Agnellini, Ph.D. ved Binghamton University


Ifølge det internationale magasin Forbes signalerer godt sprog: ’Attention to detail’, ’Critical thinking’ og ’Intellectual aptitude’. Omvendt sjusker man med sproget, kan det ifølge Forbes være en karrierebremse og resultere i svigtende indtægt for en virksomhed.

Svar på indlæg

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Like most other websites StoryLoft.dk uses cookies. They aim to track traffic and ensure optimal site performance only - quite bland and boring, actually. Click [Accept] to carry on (with bland cookies).