Det ville jeg ‘vist’ gerne have ‘vidst’

Det er måske ikke så underligt, at nydanskere kæmper lidt med det danske sprog. Det gør danskerne nemlig selv. Ikke sjældent kokser folk for eksempel lidt rundt i de to ord ‘vist’ og ‘vidst’. Her skal ikke peges fingre, for det første ord alene har flere betydninger.

Lad os tage fat på det.

Vil du ‘vise’ noget eller ‘vide’ noget

Vi tager den lette først. Ordet ‘vidste’ er datidsformen af ‘at vide’. I formen ‘havde jeg vidst’ har vi fat i førdatidsformen. Så langt, så godt.

Nu bliver det lidt mere komplekst.

Én af betydningerne bag ordet ‘vist’ kommer af verbet ‘at vise’. Her er ordet datidsformen af det sidste. Altså: Jeg vil ‘vise’ dig min frimærkesamling (nutid). Nu har jeg ‘vist’ dig min frimærkesamling (datid).

Den har du sikkert også helt styr på.

Du har ‘vist’ glemt noget, Kenneth den ‘vise’

Det kan måske synes lidt fjollet. Men… “Det er ganske ‘vist’, at det ‘vistnok’ er sandt”.

Sætningen er naturligvis konstrueret til lejligheden. Men den tjener som en god huskeregel, når du vil bruge ‘vist’ som et biord. Vil du forklare, at du betragter noget som overvejende sandsynligt, så er både ‘vist’ og ‘vistnok’ lige korrekte.

Det giver også dog mening, gør det ikke?

Så lad os tage den sidste – og måske sværeste variant af ‘vist’ (langt ‘i’ – viiist). Her skal vi have fat på din IQ, for det skal handle om din ‘visdom’.

Tænk på den første bog med Harry Potter. Den hedder ‘Harry Potter og De Vises Sten’, og som med ‘De Tre Vise Mænd’ i en anden bog, så er henviser ‘vise’ her til nogle kloge mennesker.

Siger en sådan klog person noget, så er det sikkert ‘vist’ – altså ‘vise’ ord. Yes?

Men en ‘vis’ person har ‘vist’ sagt for meget

Nu bliver det sjovt. Den sidste bedtydning af ordet ‘vist’ skal du bruge, når du vil henvise til en bestemt person. Eksempel:

– “Det historiske straffespark mod Spanien blev brændt af en ‘vis‘ hr. Preben Elkjær”.

Denne adjektiv-variant kommer i flere udgaver, såsom ‘i visse tilfælde’ og ‘det er sikkert og vist’.

Varianten driller mange, da man måske umiddelbart tænker, at det kommer af ‘at vide’ noget – altså at det er ‘sikkert og vidst’.

Men tænk på det på denne måde; Skulle det være ‘vidst’, så er det datid/førdatid – altså noget vi ikke nødvendigvis ‘ved’ mere… Men er det ‘bevist’, så gælder det stadig. Så er det altså ‘sikkert og (be)vist’.

Jeg håber, at det giver mening.

Note: Ord som ‘vist’ og ‘vidst’ kaldes i øvrigt ‘homofoner’, når de lyder/udtales ens.

---

Ifølge det internationale magasin Forbes signalerer godt sprog: ’Attention to detail’, ’Critical thinking’ og ’Intellectual aptitude’. Omvendt sjusker man med sproget, kan det ifølge Forbes være en karrierebremse og resultere i svigtende indtægt for en virksomhed.