Det skal du ikke grine af… eller ad?

En klassisk drillepind (også for danskere) er de to beslægtede ord ‘af‘ og ‘ad‘. I talesproget lyder de oftest helt ens, og da de også bliver brugt i næsten identiske sammenhænge, så er det først i skrift, at du bliver snøret.

Langs, gennem eller hen over = Ad

En god huskeregel, som også blev brugt i undervisningen, da jeg gik på journalisthøjskolen, handler om at visualisere det, man gerne vil sige.

Hvis du vil beskrive en bevægelse, som følger en linje, rute eller overflade, så skal du næsten altid bruge ‘ad‘. En tommelfingerregel her kunne være, at emnet bevæger sig ‘langs‘, ‘gennem‘ eller ‘hen over‘ noget andet. Lad os tage et par eksempler:

– Birthe og Birger gik ad stien bag Bentes bageri.
– Viggo kiggede ind ad vinduet.
– Vera trak bare på skuldrene ad ham.

I det første eksempel fulgte de to ruten ‘langs‘ stien bag bageriet, mens Viggo kiggede ind ‘gennem‘ for at få øje på den smukke Vera, der blot trak på skuldrene ‘over‘ hans adfærd.

Man går altså ‘ad‘ en sti, fordi den går ‘langs‘ floden, ‘gennem‘ skoven, ‘over‘ bakken. Yes?

Det er også derfor, man går ‘ad‘ trappen ned i den lokale bowlinghal, hvor kuglerne ruller hen ‘ad‘ banerne. Bevægelsen gør hele forskellen her.

Fjerner du noget, eller er der en årsag = Af

En anden regel, som måske ikke er helt så klar, handler om at tage noget ‘væk fra‘ noget andet. Her skal du ikke forestille dig en rute, vej eller bevægelse, men en retningsløs ‘handling‘ eller ‘årsag‘.

Lad os prøve med et par eksempler:

– Låget røg af kedlen med et brag.
– Preben tog hatten af, da Hendes Majestæt trådte ind.
– Vi lo højt af begejstring over årets revy.
– De rystede af kulde, da de kom ind igen.

Som du kan se, så kan brugen af ‘af‘ ofte virke lidt abstrakt. Men hold fast i forskellen på beskrivende bevægelser (ad) og handlinger/årsager (af).

Undtagelser kan forvirre, men kan forklares

Naturligvis er der undtagelser, hvor begge ord – ‘af’ og ‘ad’ – kan bruges. Men her skal du være opmærksom på, at betydningen af din sætning kan skifte. Lad os prøve med et eksempel:

– De rejste sig og klappede ad ministerens tale.
– De rejste sig og klappede af ministerens tale.

De to sætninger lyder jo helt ens, og de ville også kunne bruges begge to. Men der gemmer sig en lille krølle i den lille forskel.

Klappede de ‘ad‘ ministerens tale, så klappede de af det, hun sagde i talen. De kunne godt lide indholdet. Men klappede de ‘af‘ ministerens tale, så var det måske bare fordi, at hun faktisk holdt en tale… eller måske fordi de var glade for, at den endelig var forbi (pyh!).

Få hjælp til at kommunikere klart og præcist

Er du typen, der gerne vil udstråle kvalitet og troværdighed i din kommunikation, så er det vigtigt, at du forstår og kender til nuancerne i sproget. Skal din modtager/læser/kunde forstå dit budskab korrekt, så er det dig, der har ansvaret – ikke modtageren.

Heldigvis er der hjælp at få. Ud over gode guides hos Dansk Sprognævn og her på StoryBloggen, så kan du få hjælp til alt fra kommunikationsstrategi og -rådgivning til konkrete kommunikationsopgaver hos StoryLoft.

Ræk ud, så tager vi den første snak over en kop kaffe.

---

Ifølge det internationale magasin Forbes signalerer godt sprog: ’Attention to detail’, ’Critical thinking’ og ’Intellectual aptitude’. Omvendt sjusker man med sproget, kan det ifølge Forbes være en karrierebremse og resultere i svigtende indtægt for en virksomhed.