Arbejd med din strategi - mission | Storyloft © 2025 | photo by Engin Akyurt
Kommunikation

Kommunikation med en god strategi: Mission

Når vi taler om en ‘mission’ i forbindelse med vores strategiske værdigrundlag, er der tale om en beskrivelse af dét, vi gør hver dag. Ikke bare det job vi udfører, men den forskel vi gør for andre mennesker.

Som med strategiens øvrige elementer – ‘værdierne‘ og ‘visionen‘ – så er der ikke nogen eksakt facitliste eller nogen én rigtig måde at gøre dette på. Men skal det gøre nogen som helst forskel for andre end dig selv, så skal alle strategiens fundamentale dele være inkluderende og inviterende.

En god mission har to dele – et ‘hvad’ og et ‘hvordan’

Vi har i et tidligere indlæg her på StoryBloggen beskrevet, hvad en god vision betyder for en virksomhed. Men hvor visionen er et udtryk for ‘din drøm‘ for fremtiden, så beskriver missionen turen mod dette ultimative drømmemål.

Missionen er så at sige dét, du gør hver dag. Det er metoden, du bruger til at nå drømmen. Lad mig illustrere med et ud-af-ærmet StoryLoft-eksempel:

“Jeg drømmer om en verden, hvor ærlig og respektfuld kommunikation skaber langtidsholdbare relationer mellem mennesker” (Vision)

“Jeg faciliterer og styrker relationsskabelse mellem mennesker, så de sammen kan skabe værdi for de mange. Det gør jeg ved at producere, udvikle og undervise i god kommunikation for alle, der har behov” (Mission)

Det kan sagtens raffineres yderligere. Men læg mærke til, at:

  1. Visionen alene forklarer, HVORFOR jeg har valgt at starte StoryLoft.
  2. Missionen, der følger efter, indeholder to dele. Én, der handler om, HVAD jeg gør – efterfulgt af en anden del, der beskriver, HVORDAN jeg gør det.

Missionen udtrykker så at sige din eksistensberettigelse. Skal visionen nåes, så SKAL du jo eksistere og fuldføre missionen.

Fremhæv værdien af jeres indsats – ikke produktet

Om du kalder det et ‘Purpose‘ eller ‘Just Cause‘, eller om du foretrækker at opdele dit strategiske grundlag på en klassisk Vision/Mission-form. Det er egentlig mindre vigtigt.

Det essentielle er, at du over for en hvilken-som-helst ukendt tredjepart kan læse dit grundlag op og derefter spørge:

Wanna join?

Siger vedkommende herefter ‘Nej tak!’, så er der givetvis stadig noget galt med dit strategiske grundlag. Skriver du specifikt i dit værdigrundlag, at du lever og ånder for at lave verdens bedste traktor, hvor skulle verdens bedste bogholder så søge arbejde hos dig?

Hvis du derimod skriver, at du kæmper for altid at forbedre sikkerheden for ansatte i verdens landbrug, så kan alle være med. Hvordan kæmper du for sikkerheden? Ja, du laver verdens mest sikre maskiner til landbruget (se mit eksempel ovenfor).

Søg hjælp, hvis du vil forbedre dig

Det er på ingen måde nogen let opgave at ramme den helt perfekte beskrivelse af jeres strategiske grundlag i første hug. Fra tid til anden kan det være en fordel at have en udefrakommende med i arbejdet; en person, som måske kun kender ganske lidt til jeres virksomhed i forvejen.

Har du brug for at arbejde med jeres strategiske fundament – om det er som et led i almindelig forretningsudvikling eller som en del af en rekrutteringsproces – så hjælper jeg gerne.

Brug eventuelt kontaktformularen her på websitet eller skriv en mail eller giv et kald på telefonen. Så laver vi en plan sammen.

A good mission statement declares an organization’s purpose, assignment, and the job it is setting out to do. It clarifies what the day-to-day business of the organization, and what it is all about.

Alexander Lyon, coach og foredragsholder

Ifølge det internationale magasin Forbes signalerer godt sprog: ’Attention to detail’, ’Critical thinking’ og ’Intellectual aptitude’. Omvendt sjusker man med sproget, kan det ifølge Forbes være en karrierebremse og resultere i svigtende indtægt for en virksomhed.

Svar på indlæg

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Like most other websites StoryLoft.dk uses cookies. They aim to track traffic and ensure optimal site performance only - quite bland and boring, actually. Click [Accept] to carry on (with bland cookies).