Mennesker kommunikerer, mens AI deler data

Når AI-hypen raser, er det vigtigt at huske på, at kommunikation kun kan foregå i mellem mennesker. Det, den kunstige intelligens bidrager med, er gode data, baseret på statistisk sandsynlighed. Dette output kan bestemt være både nyttigt og vigtigt. Men det ér ikke kommunikation.

Efter et par år, hvor flere virksomheder og konsulenter har levet højt på at sælge kunstigt guld og grønne AI-skove til intetanende kunder, begynder flere forskere og fagfolk nu at trække lidt i bremsen.

Tanken, at mennesker langt hen ad vejen kan erstattes af kunstig intelligens i alle mulige afskygninger, har for mange virksomhedsejere været besnærende. Man er blevet lovet optimeret indtjening, øget produktivitet og effektivisering og minimerede udgifter til bøvlede medarbejdere.

Sikke et paradis!… Oder?…

Mennesker har brug for mennesker

I 2025 begyndte de første substantielle undersøgelser af effekten af kunstig intelligens at dukke op. Det amerikanske universitet MIT udgav blandt andet rapporten “The GenAI Divide”, som til alles store overraskelse viste, at hele 95% af de i rapporten undersøgte virksomheder, som alle havde investeret stort AI-tech, IKKE havde oplevet den positive ROI, som de var blevet lovet.

Faktisk var det kun 1% af virksomhederne i undersøgelsen, der kunne dokumentere en bedre indtjening som en direkte konsekvens af deres investering i AI.

Tankevækkende?… Nah, egentlig ikke!

En klar fejl at erstatte medarbejdere med AI

De, der følger AI-udviklingen tæt, kender historien om det svensk-finske finanshus, Klarna. Her måtte cirka 700 medarbejdere have nyt job, da virksomheden valgte at satse stort på AI-bots.

I december 2025 erkendte Klarna, at det havde været en fejl (og kudos til Klarna for åbent at indrømme dette). AI kunne alligevel IKKE erstatte de gode medarbejdere, så siden har virksomheden påny ansat rigtige mennesker, som så kan arbejde sammen med AI.

Sådanne fejlskud skal vi IKKE pege fingre af. Klarnas eksempel kan vi nemlig alle lære af. Så fuld kredit herfra!

Men, hvad betyder AI så for vores arbejdspladser?

Kommunikation og sociale kompetencer er vejen til kreativitet

I april 2026 samlede BBC News-værten Christian Fraser op på dette spørgsmål i udsendelsen ‘AI Decoded’. Her havde han og medværten Priya Lakhani fra læringscenteret ‘Century Tech’ besøg af fremtidsforsker Bernard Marr og Associate Professor Ella Hafermalz fra Vrije Universiteit i Amsterdam.

Her tog de fire en kvalificeret snak om de nyeste tendenser på arbejdsmarkedet og om, hvordan fremtidens arbejdspladser kunne ud. Og modsat, hvad AI-industrien indtil nu har messet, så forudser eksperterne her, at virksomhederne i fremtiden vil være fulde af mennekser.

Konklusionen er (ikke overraskende), at vi har overvurderet, hvad AI kan (og skal). Samtidig har vi totalt undervurderet, hvad mennesker kan og hvilken værdi, dine medarbejderes sociale kompetencer får i fremtiden.

Ifølge eksperterne i BBC-udsendelsen, opererer de fleste virksomheder i dag efter principper, som hører til i det forgangne århundrede. Her handlede alt om effektivisering, optimering og at have så lave omkostninger som muligt. Det skal ændres.

Holder man som virksomhed/leder fast i fokus på disse ting alene… Ja, så er man her nok ikke i fremtiden. Ikke bare udvikler du dig for lidt og for langsomt. Du er heller ikke længere attraktiv for hverken dine kunder eller dine fremtidige medarbejdere.

Det handler IKKE om ‘for‘ eller ‘imod‘ kunstig intelligens

I bemeldte BBC-udsendelse understregede ekspertpanelet dog også, at de på ingen måde er imod udvikling og implementering af AI. Ifølge dem, er det blot vigtigt, at vi bruger teknologien til at blive klogere, dygtigere og ikke dovne og dummere.

Vi skal ikke, som nogen foreslår, skære ned på uddannelser, faglighed og mængden af ‘junior positions‘ på arbejdspladserne. Tværtimod!

Hvis medarbejderne er færre og i stigende grad bruger AI til at løse opgaver og svare på spørgsmål, så begrænses videndelingen i virksomheden, som i det lange løb derved mister sin kadance og agilitet, hævder panelet hos BBC.

I stedet for at stirre os blinde på teknologien, skal vi fokusere på de mennesker, som anvender teknologien. Vi har ikke brug for færre mennesker. Vi får brug for flere!

Mangel på medarbejdere er den største udfordring

Dette så man allerede konturerne af i slutningen af 2024. Her foretog U.S. Chamber of Commerce en rundspørge til alle amerikanske virksomheder inden for ‘healthcare‘, ‘technology‘ og ‘engineering‘. Her blev virksomhederne spurgt ind til, hvad de så som den største udfordring i fremtiden.

Svaret var et samstemmende: Mangel på dygtige medarbejdere!

Det ses også i Danmark, hvor virksomheder i stadig større grad henter medarbejdere i udlandet, da der ganske enkelt ikke ér kandidater nok. Dette kan flere af de HR-folk, StoryLoft arbejder sammen med bekræfte. Her sukker man ikke efter flere kunder, men efter flere kandidater – og helst nogle med både faglige og sociale kompetencer. Det sidste har AI ikke!

“Vi skal skabe arbejdspladser, hvor mennesker betyder MERE – ikke mindre”
– Ella Hafermalz, Ph.D., Vrije Universiteit, Amsterdam

---

Ifølge det internationale magasin Forbes signalerer godt sprog: ’Attention to detail’, ’Critical thinking’ og ’Intellectual aptitude’. Omvendt sjusker man med sproget, kan det ifølge Forbes være en karrierebremse og resultere i svigtende indtægt for en virksomhed.