Stil spørgsmål og sæt spørgsmålstegn korrekt

Dette er måske ét af de mindre sprogtips. Men det er dog et eksempel på dagligdags sprogkoks, som måske ikke betyder det store for den samlede forståelse af budskabet, men som får journalister og sprogkyndige tekstforfattere til at fnise i kulissen; og det kan du lige så godt undgå.

Forskel på spørgsmål og spørgsmålstegn

Når du læser de to ord ‘spørgsmål‘ og ‘spørgsmålstegn‘ ved siden af hinanden, er det ikke svært at se forskellen. Et spørgsmål er en sætning, der typisk afsluttes med et spørgsmålstegn. Spørgsmålstegnet er bare ét blandt mange tegn, vi bruger, når vi kommunikerer med andre.

Spørgsmålstegnet ‘sætter‘ vi i slutningen af vores sætning for at indikere, at vi har ‘stillet‘ et spørgsmål.

Dermed har jeg allerede løftet sløret for pointen med denne blogpost. Spørgsmål er noget, vi stiller andre, mens spørgsmålstegnet er noget, vi sætter – ikke omvendt.

Det er egentlig let nok. Alligevel hører jeg ofte sætninger á la:

÷ Det vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved
÷ Oppositionen har sat spørgsmål ud for Regeringens lovforslag

Hvor har du stillet spørgsmålstegnet?

I de fleste sammenhænge bruges udsagnsordet ‘at sætte‘, når du fysisk skal ‘sætte‘ dig eller ‘sætte‘ en ting på plads. Bruger du ordet ‘stille‘, så handler det nærmere om, at du midlertidigt ‘stiller‘ noget fra dig på bordet (e.lign.).

Du kan for eksempel ‘sætte‘ mælken på plads i køleskabet. Men måske ‘stiller‘ du lige mælken fra dig på køkkenbordet, mens du lige får jakken af.

Det er sådan, du skal tænke om dine spørgsmålstegn -> Sæt dem helt på plads i slutningen af dine sætninger.

Du kan frit ‘stille‘ spørgsmål når-som-helst til hvem-som-helst. Men spørgsmålstegnet skal ‘sættes‘ på plads hver gang.

Forskel i betydningen

At stille spørgmål er helt legalt. Det kan man sagtens gøre uden, at der er noget som helst galt.

– “Jeg vil godt have lov til at stille et hurtigt spørgsmål“
– “Publikum stillede mange spørgsmål om fremtidens sygehuse”

Hvis du sætter spørgsmålstegn ved noget, så har du samtidig indikeret, at du forholder dig skeptisk/kritisk. Lad os bruge de to ovenstående eksempler, så du kan se forskellen:

– “Det vil jeg godt have lov at sætte spørgsmålstegn ved”
– “Publikum satte spørgsmålstegn ved planen om fremtidens sygehuse”

Kan du fornemme de korslagte arme og den nagende tvivl i de sidste versioner?

Lav en huskeregel og bryd vanen

Det er sådan set let nok at huske forskellen på ‘at stille spørgsmål‘ og ‘at sætte spørgsmålstegn‘. Noget andet er vanens magt. Jeg tror selv, at det handler om at lave sig en huskeregel, som man bruger, når man kommer i tvivl.

Jeg bruger selv huskereglen med at ‘sætte spørgsmålstegnet‘ på plads (se ovenfor).

Uanset, hvordan din huskeregel er, så er det mit håb, at du fremover også husker at sætte spørgsmålstegn ved udsagn fra nævenyttige tekstforfattere, der nidkært flueknepper sproget. Kommer du i tvivl, kan du altid stille mig et spørgsmål.

Det gælder også andre sprog- eller kommunikationsspørgsmål, du måtte have.

Brug kontaktformularen her på sitet. Du er også velkommen til bare at ringe eller skrive en mail.

NOTE: Bruger du AI-tjenester til dine tekster, så skal du gå dine tekster igennem. Jeg har set både ChatGPT og CoPilot kokse rundt i bemeldte problemstilling også. AI er ingen garanti.

---

Ifølge det internationale magasin Forbes signalerer godt sprog: ’Attention to detail’, ’Critical thinking’ og ’Intellectual aptitude’. Omvendt sjusker man med sproget, kan det ifølge Forbes være en karrierebremse og resultere i svigtende indtægt for en virksomhed.