Om StoryLoft

– hvorfor, hvad og hvordan

Vi skal hjælpe hinanden med at kommunikere bedre.
Jeg har oplevet, hvordan misforståelser forsinker projekter og forhindrer mennesker i at udleve drømme og udnytte deres potentiale. I yderste konsekvens fører det til mistrivsel og generel utilfredshed.
Jeg tror på, at god og klar kommunikation motiverer, og at motivation smitter og skaber begejstring.

Kenneth Ley Milling, journalist, StoryLoft

Hjælp, selvhjælp og en god underviser

StoryLoft er et alsidigt kommunikationsbureau, stiftet 4. januar 2021 af journalisten og kommunikationskonsulenten Kenneth Ley Milling.

Formålet har siden begyndelsen været, at gøre virksomheder og organisationer bedre til at kommunikere. Derfor kan StoryLoft hjælpe med et væld af forskellige kommunikations-, medie- og presserelaterede opgaver.

Har du behov for undervisning i vinkling, storytelling, komposition eller i interviewteknik, så er det også her, du ringer til.

Kreativitet, godt håndværk og solid erfaring

StoryLoft hviler på 25 års erfaring med formidling. Fra journalistisk arbejde hos både nationale og regionale medier, til en vifte af kommunikations- og presseopgaver for store og mellemstore produktionsvirksomheder. Paletten er bred og værktøjskassen komplet og altid opdateret; og tilgængelig.

Typewriter | Storyloft © 2025 | photo by Domino Studios

StoryLofts værdigrundlag

Hos StoryLoft er værdier mere end blot navneord på et stykke papir.
De er aktive verber, som udtrykker hvordan og hvorfor, vi gør dét, vi gør.
Værdier gør dig ikke til verdens bedste. De viser blot, hvad der betyder mest for dig.
Jeg har tre ting, som er vigtigere for mig, end noget andet.

Kenneth Ley Milling, journalist, StoryLoft

Værdier

Hav tillid – Stol på, at fagligheden er i top, og at alle deadlines overholdes. Tal altid sandt, og drag ikke forhastede konklusioner.

Vær ærlig – Sig det, som det er – eller som du ser det. Stil de rette spørgsmål rettidigt og sig fra, når viden, kompetencer eller økonomi ikke rækker.

Udvis loyalitet – Hold altid, hvad du har lovet, og hold dig til det, der er aftalt. En aftale er en aftale, og fortroligheden os i mellem fortsætter – også når opgaven ér løst.

Vision

“StoryLoft tror på en verden, hvor tillid, åbenhed og gensidig respekt skaber værdi, lykke og varig fremgang for alle”

Mission

“StoryLoft hjælper med at skabe tillidsfulde relationer mellem mennesker. Det gør vi gennem åben og ærlig kommunikation, hvor produktet – uanset format og platform – altid har fokus på modtageren”


Det er altid en kæmpe fornøjelse at hjælpe folk med at lykkes med klar kommunikation. Det handler oftest om at finde ind til kernen af budskabet, vælge det rette medie og til slut ramme den rigtige målgruppe i rette tid. Her skal man eje evnen til at sætte sig selv til side og alene fokusere på modtageren. Modtageren altid vigtigst.

Kenneth Ley Milling, journalist

Ifølge det internationale magasin Forbes signalerer godt sprog: ’Attention to detail’, ’Critical thinking’ og ’Intellectual aptitude’. Omvendt sjusker man med sproget, kan det ifølge Forbes være en karrierebremse og resultere i svigtende indtægt for en virksomhed.

Like most other websites StoryLoft.dk uses cookies. They aim to track traffic and ensure optimal site performance only - quite bland and boring, actually. Click [Accept] to carry on (with bland cookies).