Det skal du ikke grine af… eller ad?
De to små danske ord 'af' og 'ad' driller ofte den velmenende skribent. Selv danskere kokser rundt i det, og desværre er det ikke altid, at AI kan hjælpe dig. AI'en ved jo ikke, om du griner 'ad' noget eller 'af' nogen. Men det ved du (naturligvis).
En eller flere – ‘nogen’ eller ‘nogle’
De to danske ord 'nogen' og 'nogle' ligner hinanden. De overlapper da også hinanden en smule i betydning. Men der ér forskel og en god grund til, at begge ord eksisterer. Bruger du dem forkert, kan din kommunikation derfor enten skifte mening... eller bare være helt forkert.
Det ville jeg ‘vist’ gerne have ‘vidst’
Flere danske ord lyder ens, når de bliver udtalt. Fra tid til anden staves de endda også helt ens. Et godt eksempel er ordene 'vist' og 'vidst'. De lyder ens, men de betyder noget forskelligt, og det er desværre ikke altid, at AI fanger den.
Hvor skal jeg ‘lægge’ mig, så jeg ‘ligger’ godt?
Et par ord, der til stadighed driller mange tekstforfattere - også etnisk danske - er ordene 'ligge' og 'lægge'. De minder også meget om hinanden, så det er ikke svært at forstå forvirringen. Det er imidlertid særdeles let at kende forskel; hvis man bare husker én simpel regel.
Stil spørgsmål og sæt spørgsmålstegn korrekt
Der er stor forskel på at 'stille spørgsmål' og at 'sætte spørgsmålstegn' ved noget. Alligevel kokser mange rundt i det og får 'stillet et spørgsmålstegn' eller 'sat spørgmål' ved noget. Meningen skal vi nok fange. Men det er alligevel udtryk for sprogsjusk.
Ét eller to ord – ‘udenfor’ eller ‘uden for’?
Ord som 'udenfor', 'indenfor', 'opad', 'oveni' eller 'henad' driller ofte danskerne. Disse ord bruger vi til at beskrive enten en bevægelse eller en placering af et objekt. Men hvornår er det, at man skal skrive dem i ét ord (udenfor), og hvornår er det i to ord (uden for), og gør det nogen forskel?
Brug journalistens nyhedstrekant, når du skriver
Som tekstforfatter har du stensikkert hørt om 'Nyhedstrekanten'. Det er den hyppigst anvendte model, når journalister skriver nyheder, og det er der en god grund til. Den gør det nemlig lettere for læseren hurtigt at afkode, hvad nyheden eller historien går ud på, og om dit budskab når sikkert frem.
Pas på med at bruge ‘som der’ i bisætninger
De to stedord 'som' og 'der' bliver typisk brugt, når man skal binde en bisætning sammen med en hovedsætning. De to ord kan egentlig bruges valgfrit. Men de er alligevel ikke helt ligeværdige, og det giver undertiden nogle sprogkoks.
Hvorfor B2B og BtB ikke er det samme
I Danmark ser man indimellem tekstforfattere og kommunikationsfolk bruge forkortelsen 'BtB' i stedet for 'B2B'. Det er endnu et eksempel på sprogtilpasning. Men kender man ikke den oprindelige internationale forkortelse, åbner det mulighed for misforståelser - særligt hvis man handler med ikke-danskere.
Skab relationer med dit nyhedsbrev
Nyhedsbreve er stadig et af de mest populære valg, når virksomheder ønsker at kommunikere med sine kunder. Det er der en god grund til. Det virker nemlig! Men skal du have gevinst af indsatsen, skal du gøre dig umage. Hvad dét betyder, og hvordan man så gør, kigger vi nærmere her.
