Ejefald og apostrof på dansk og engelsk

Det danske sprog har igennem århundreder været påvirket af sprog fra andre lande, ligesom de nordiske sprog har påvirket sprog uden for Skandinavien i perioder. Det har givet sprogudvikling alle steder, hvad der for sprogelskere er fedt. Men…

Sprogudvikling kan også føre lidt forvirring med sig. I Danmark påvirker engelsk os enormt i disse år, så man kan let komme i tvivl; hvad er korrekt på nydansk, og hvad er reelt stadig bare engelsk?

Et eksempel på, at engelsk skaber lidt forvirring, er i brugen af det lille tegn apostrof -> ( ‘ )

I særdeleshed når det handler om ejefald (genitiv), bliver tegnet ofte sat forkert af danskere. Uheldig indflydelse eller bare på sjusk? Uanset, så er det ret let at lære at bruge korrekt — både på dansk og på engelsk.

Apostrof bruger du altid ved engelsk ejefald

Lad os starte med det lette. Når noget tilhører nogen — for eksempel en ‘cykel‘, der tilhører ‘Sandy‘ — vil man helt naturligt sige:

– This is Sandy’s bike

Her står apostroffet efter navnet ‘Sandy‘ og indikerer, at cyklen tilhører hende. Det er dét, man kalder ‘ejefald’ på dansk, ‘genitiv’ på latin (casus genetivus). På engelsk kalder de sprogfine det for ‘The Saxon Genitive‘.

Så langt så godt.

Men hvad nu, hvis navnet på personen slutter på et ‘s’? Hvad nu hvis personen hedder Charles? Her er faktisk to muligheder, som begge er tilladte på UK English:

– This is Charles’ bike
– This is Charles’s bike

Man ser det helt konkret i:

– St. James’ Park (fodboldstadion i byen Newcastle)
– St. James’s Park (kongelig park i London)

Det hyppigste er dog, at man bruger den første form med s’.

Det gælder også, når du har ‘s’ som flertalsendelse:

– The players’ jerseys were donated to charity
– The protesters’ plea was heard

Det er nok dette, der forvirrer mange danskere, og resulterer forkert brug af apostrof i danske tekster. Det vender vi lige tilbage til.

Den amerikanske undtagelse

I USA følger man i udgangspunktet den britiske måde at bruge apostrof på. Men her er der en lille undtagelse. For år tilbage besluttede The US States Board on Geographic Names, at stednavne ikke måtte “ejes” af nogen, hvorfor ejefalds-‘s’ reelt blev forbudt i næsten alle stednavne.

Så nu hedder det for eksempel: Grays Peak (Colorado), Banks Lake (Washington) og Glens Falls (New York). Fem undtagelser fik af forskellige årsager lov at slippe; Martha’s Vineyard (Massachusetts), Ike’s Point (New Jersey), John E’s Pond (Rhode Island), Carlos Elmer’s Joshua View (Arizona), og Clark’s Mountain (Oregon).

Fjollet? Tja!

Modsat er det i Storbritannien, hvor kun nogle få stednavne har “tabt” apostroffet i genitiv form, såsom i:
St. Albans, St. Helens og St. Andrews.

På engelsk betyder endelsen ‘s’ (uden apostrof) normalt flertal og IKKE ejefald. Det gør det til gengæld på dansk.

Apostrof på dansk er ret let

Du kan bruge apostrof i forbindelse ejefald. Men… kun i helt særlige tilfælde. Husk derfor altid følgende:

HUSK: I Danmark bruger vi i reglen kun ‘s‘ i enden af et navn/navneord for at indikere ejerskab.

Her et par eksempler:

– Der holder Carstens bil
– Jeg passer Elses hund i denne uge
– Her har vi Koldings byvåben

Altså IKKE noget apostrof. Det samme gælder for de fleste navneord – både i ental og flertal.

– De ændrede klubbens logo
– Bilernes bremser svigtede på stribe
– Forfatterens navn var på bøgernes omslag

Navne, der slutter på et ‘s’ (eller en s-lyd), skal omvendt kun have apostrof – men ikke et ekstra ‘s’:

– De hentede Jens’ cykel dagen efter
– Sainz’ Ferrari brød sammen på sidste omgang
– Alle Føtex’ butikker lukker klokken 20:00

Det er i virkeligheden ret simpelt at huske: Brug ikke apostrof og ‘s‘ på samme tid. Og så alligevel…

En enkelt undtagelse på dansk

Eneste undtagelse fra ovenstående er ved forkortelser, som IKKE ender på ‘s’ (bemærk sidste eksempel herunder).

– Det var kun IBM’s supportere, der kunne løse problemet
– Forskerne undersøgte CO2’s skadelige virkninger
– PET’s agenter fandt beviser på korruption
– SAS’ regnskab skabte igen bekymring hos økonomerne

Trods denne ene simple undtagelse kan man alligevel ofte se reklamer med firmanavne som:

– Andersen’s familieadvokater
– Preben’s dækservice
– Lis’s guld & sølv

Dette er forkert brug af apostrof. Lad dig ikke forvirre af engelsk, hvor ovenstående godt kan være helt korrekt. Men det er det bare ikke på dansk.

Apostrof bruges også ved sammentrækninger

På både dansk og engelsk bruger man også apostrof, når man laver sammentrækninger af ord og navne. Hvem kender ikke bandet Guns ‘N Roses, der er optaget i Rock’n’Roll Hall of Fame.

På dansk ses lignende sammentrækninger ofte i talesprog, hvor “jeg sør’mer syn’s, du sku’ tage apostroffer’n alvorligt“. (Man er vel fra Århus).

Dette har dog intet at gøre med ejefald (genitiv) og hører derfor til i en helt anden blogpost en anden gang.

Har du spørgsmål eller input til ovenstående — eller andet — så kontakt mig gerne.

---

Ifølge det internationale magasin Forbes (2013) signalerer godt sprog: ’Attention to detail’, ’Critical thinking’ og ’Intellectual aptitude’. Omvendt sjusker man med sproget, kan det ifølge Forbes være en karrierebremse og resultere i svigtende indtægt for en virkso