Komma – bliv forstået, når du skriver

Noget, der ofte negligeres, når virksomheder og organisationer skal kommunikere, er korrekt kommatering. Det kan også være lidt ‘tricky’. Selv professionelle tekstforfattere får indimellem sat netop dette tegn forkert eller overser et sted, hvor der skulle have været et komma.

Det kan imidlertid blive livsfarligt! #cliffhanger.

En klassisk fejl er at benytte danske kommaregler i engelske tekster. Så er det faktisk bedre at sætte “engelske kommaer” i en dansk tekst. Det kan vi vende tilbage til.

Som journalist og professionel kommunikationskonsulent støder jeg fra tid til anden på virksomheder, hvor det er tydeligt, at folk bare har givet helt op. “Folk skal jo nok forstå det alligevel‘, lyder undskyldningen.

Det sidste er en helt forkert antagelse.

Kommaet fremmer forståelsen

Kommategnet er opfundet til at fremme forståelsen af dét, der står i en tekst, så det netop ikke bliver misforstået. Det startede egentlig som en skråstreg (/) tilbage i 1200-tallet. Den (stregen) blev gradvist forkortet, så tegnet til sidst blev til det komma, vi kender og bruger i dag –> (,).

Uanset, så er kommaet en vigtig del af det skrevne sprog. Forkert tegnsætning kan let få dig til at fremstå som en komplet amatør – ikke kun med din kommunikation.

Man behøver ikke lede længe for at finde eksempler på, hvordan kommaer kan ændre meningen i en sætning. Lad os tage et par eksempler:

Han råber, næsten hver gang jeg finder en fejl (Han råber ofte – ikke altid)
Han råber næsten, hver gang jeg finder en fejl (Han råber ikke – kun næsten)

Hænges, ej benådes! (Fangen hænges)
Hænges ej, benådes! (Fangen benådes)

Vi spiser mor! (Ren kannibalisme)
Vi spiser, mor! (Mor orienteres om et forestående måltid)

Ovenstående tjener som nogle sjove omend illustrative eksempler på, hvordan kommaet kan afgøre betydningen af et budskab. Kommafejl er heldigvis sjældent dødelige – så undskyld for den lettere tabloide cliffhanger i starten.

Humlen er, at du naturligvis gerne vil forstås korrekt, når du kommunikerer.

Svært med kommaer? Så bed om hjælp!

Vi skal naturligvis ikke alle være verdensmestre i kommatering og korrekturlæsning. Føler du dig ikke 100% hjemme i det, så lad en anden person med dét speciale læse din tekst igennem, inden du sender/udgiver den.

Selv, når du føler dig som champion, bør du faktisk lade et nyt sæt øjne læse din tekst igennem – også for manglende kommaer. I journalistfaget er ‘coaching’ (dét at man læser hinandens tekster og giver konstruktiv feedback) en anerkendt del af arbejdsgangen. Det er slet ikke usædvanligt, at en journalist lader én eller flere kolleger læse sit udkast til en artikel igennem, inden teksten bliver publiceret.

På den måde kan man redde fjollede fejl, som denne:

Det er svært at finde grisekød, der ikke kommer fra frilandsopdræt i supermarkedet.

Der mangler et komma i linjen ovenfor. Som det står her, er der tilnyttet friland til supermarkedet. Man må altså forstå, at supermarkedet har et stykke friland med grise inde i selve forretningen.
Bemærk, hvad der sker, når jeg sætter komma efter ordet ‘friland‘:

Det er svært at finde grisekød, der ikke kommer fra frilandsopdræt, i supermarkedet.

Først var frilandet koblet til supermarkedet. I anden sætning er det grisekødet, som er koblet til supermarkedet. Det sidste er knapt så overraskende.

Dansk Sprognævns fem kommaregler

Vores fremmeligste sprogeksperter hos Dansk Sprognævn har listet fem gode kommaregler, du kan bruge, når du skal sætte kommaer i danske tekster (og kun i danske tekster). Holder du dig til disse regler, så er du 98% sikker på, at kommaerne i dine tekster er sat korrekt.

De fem regler er:

1) Sæt kommaer ved opremsninger*
– Jeg købte ost, mælk, pasta og krydderier.

2) Sæt kommaer ved selvstændige sætningsdele (præcisering, forklaring)
– Simon Kjær, herrelandsholdets anfører, er Danmarks p.t. vigtigste spiller.
– Peter Ingemann, som tidligere var DR-ansat, er i dag hos TV2.
– Sådan blev det, kort og præcist.

3) Sæt komma mellem helsætninger (og mellem sideordnede sætninger)
– Barnet skreg, og hunden gøede.
– At Frankrig scorede, og at Simon Kjær blev udvist, er to forskellige situationer.

4) Sæt komma efter ledsætninger
– Hvis du går efter mig, skal lyset slukkes.
– Du kan ikke bare sætte dine kommaer, som du vil.

5) Sæt komma før ledsætninger (frivilligt, men anbefales)**
– Jeg ved at Simon Kjær redder Danmark til sidst.
– Jeg ved, at Simon Kjær redder Danmark til sidst.

*) Bemærk her forskellen til engelsk, hvor der sættes kommaer mellem alle objekter i opremsningen.
– I purchased cheese, milk, pasta, and spices.
**) Hos StoryLoft anbefaler vi, at du også sætter kommaer før ledsætninger, da det ganske enkelt er lettere at huske.

Vil du vide mere, så tag et kommakursus

Har du brug for at blive ekspert i kommaer, så er der flere muligheder for at træne. Dansk Sprognævn anbefaler et kursus hos danskkomma.dk, hvor du kommer godt rundt om de vigtigste kommaregler. Det samme gør Dansk Journalistforbund, som løbende holder kurser og webinarer om kommasætning.

Seneste nye skrig inden for kommaøvelser er onlinekurset “Kommakurset“, som er udarbejdet af Dansk Sprognævn og Syddansk Universitet (SDU). Det er både sjovt, lærerigt og let at gå til.

Du kan også købe/læse Gitte Luks bog “Styr kommaet“. Som underviser og sprogrøgter ved Danmarks Journalisthøjskole igennem mere end 20 år regnes Gitte Luk for at være én af landets skarpeste korrekturlæsere.

---

Ifølge det internationale magasin Forbes (2013) signalerer godt sprog: ’Attention to detail’, ’Critical thinking’ og ’Intellectual aptitude’. Omvendt sjusker man med sproget, kan det ifølge Forbes være en karrierebremse og resultere i svigtende indtægt for en virksomhed.