Bindestreg eller tankestreg

Det er ikke sikkert, at du tænker over det. Men du ved det sikkert godt. På dansk findes der to typer af vandrette streger, du kan sætte i dine tekster. Den ene bruges, når du ønsker at ‘binde‘ to ord sammen. Den hedder derfor en ‘bindestreg‘. Den anden bruges, når du vil uddybe information eller indskyde væsentlig information. Det tegn hedder en ‘tankestreg‘. De ligner hinanden. Men der er forskel.

Skal jeg bruge en lang streg — eller en kort?

Bindestregen og tankestregen er lette at adskille visuelt. Bindestregen er kort, mens tankestregen er lang:

Bindestreg: –
Tankestreg: —

NOTE: På engelsk findes der hele tre stregtyper. Den korte (vores bindestreg) hedder ‘hyphen‘, mens de to andre hedder henholdsvis ‘en dash‘ og ‘em dash‘. Her er tommelfingerreglen, at ‘en dash‘ er så lang, som et stort ‘N’ er bredt (–), mens ‘em dash‘ er længere (—) nemlig så lang, som et stort ‘M’ er bredt. Forskellen på de to engelske ‘dash‘-typer, tager vi lige til sidst i dette indlæg.

På dansk er det relativt let at holde styr på. Bindestregen, som er den korte, bruges til at binde ord eller tal sammen. Tankestregen — den lange — bruges til at tilføje information/tankegods.

Hvornår skal jeg bruge tankestregen?

Du har allerede set flere eksempler på brug af tankestregen i teksten ovenfor. Her har jeg brugt den til at underbygge eller uddybe information, der er givet i sætningen lige inden. Men du kan både bruge tankestregen, når du vil lave en indskudt sætning uden grundled og udsagnsled, eller når du ønsker at afslutte en sætning med lidt ekstra information. For eksempel:

• Du kan altid bruge tankestreg — også på dansk — når du tilføjer information.
• Det er let at bruge tankestreg, når du tilføjer information — også på dansk.

Der er altså ikke tale om en regulær indskudt sætning med grundled og udsagnsled. En sådan ville på dansk typisk være startet og afsluttet med et komma. Eksempel:

• Liverpools sejr, der kom i hus efter forlænget spilletid, var holdets ottende i træk.

I den indskudte sætning er ‘der‘ grundled, mens ‘kom‘ er udsagsled. I Danmark er reglerne for, hvornår du præcist skal bruge tankestregen, ikke helt klare. En tankestreg vil i nogle sammenhænge også kunne erstattes med et semikolon eller sågar et kolon.

Stadig forvirret? Jamen, så er det jo godt, at bindestregen er lettere at bruge.

Bindestreg skal binde ord eller tal sammen

Den danske ‘bindestreg’ er — kort og godt — en streg, som binder ting sammen. Om det er et sammensat ord, hvor hver del er ligestillet, om det er beskrivelsen af en tog- eller færgeoverfart, et ord delt af et linje-
skift eller et start- og sluttidspunkt for en begivenhed, så skal stregen være kort.

Lad os få et par eksempler:

• Jeg var til skole-hjem-samtale i tirsdags.
• Prisen var for hele rejsen tur-retur.
• Turen Fredericia-Slagelse tager cirka fem kvarter.
• Vi holder ferie i perioden 12. juli-8. august.
• Kampen AGF-Brøndby endte 4-0.

BEMÆRK: en bindestreg, sat i forbindelse med linjeskift, altid sættes i afslutningen af linjen, som fortsættes i linjen under, og ikke i begyndelsen af næste linje. Altså:

• (korrekt) Skriver du en lang sætning, hvor et ord deles og fortsætter i næste linje, så husk, at binde-
  stregen skal stå i slutningen af linjen, så læseren kan se, at ordet fortsætter i næste linje.
• (forkert) Skriver du en lang sætning, hvor et ord deles og fortsætter i næste linje, så husk, at binde
  -stregen skal stå i slutningen af linjen, så læseren kan se, at ordet fortsætter i næste linje.

Brug tankestregen, når du tilføjer ekstra information

Det var lidt om streger i sproget. Bindestregen er for så vidt let nok, mens tankestregen kan volde lidt flere kvaler for den utrænede tekstforfatter. Som med udråbstegn, så brug tankestreger med omtanke. En tekst fuld af — er ikke til at afkode, og viser, at du ikke mestrer nuancerne i tegnsætningen.

Desuden risikerer du, at din tekst forveksles med diverse AI-genererede tekster. Disse AI-bots kan nemlig heller ikke finde ud af det.

Jeg bruger selv kun tankestreger, når jeg har brug for at tilføje associeret information; noget der kan kvalificere indholdet i hovedsætningen. Samtidig skaber en tankestreg en naturlig ekstra pause i læserytmen hos læseren. Denne pause kan i sig selv hjælpe med at understrege en pointe — eller måske lidt ironisk distance.

De engelske streger ‘en dash‘ og ‘em dash‘

Så var der lige dét, med de engelske tankestreger ‘en dash‘ og ‘em dash‘. Lad os tage den sidste først.

‘Em dash‘ bruger du på engelsk, som du bruger den danske tankestreg, MEN… Når du bruger den danske tankestreg, skal der være et mellemrum i mellem tankestregen og de ord, der optræder omkring det. Det mellemrum skal du IKKE indsætte på engelsk. På engelsk bruges ‘em dash‘ som en slags forstærker, der afløser kommaerne omkring indskudte sætninger; primært for at skabe en ekstra lang pause i læseflowet — ofte for at understrege/fremhæve noget.

‘En dash‘ er en kryptisk fætter, som selv indfødte engelsktalende hader. Den bruges lidt som bindestregen (den helt korte ‘hyphen‘) på dansk, MEN… Typisk kun, når du vil indikere et interval. For eksempel:

“An elephant weighs somewhere between 6–7 tonnes“.

Elefanter vejer 6 tons; men kan i nogle tilfælde veje op til 7 tons.

Bumbum… Er du helt forvirret nu?

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte mig. Det gælder både, hvis du har spørgsmål om streger i sproget eller til kommunikation i det hele taget. Du kan også tage den britiske oversætter og kommunikationskonsulent, Louise Holmes. Hun StoryLofts go-to-person, når der virkelig skal nørdes igennem på engelsk.

---

Ifølge det internationale magasin Forbes signalerer godt sprog: ’Attention to detail’, ’Critical thinking’ og ’Intellectual aptitude’. Omvendt sjusker man med sproget, kan det ifølge Forbes være en karrierebremse og resultere i svigtende indtægt for en virksomhed.