Tankestreg eller Bindestreg | Storyloft 2021 | photo by Markus Winkler
Skrivetips (DK)

Bindestreg eller tankestreg

Det er ikke sikkert, at du tænker over det. Men du ved det sikkert godt. På dansk — og i øvrigt også på engelsk — findes der to typer af vandrette streger, du kan sætte i dine tekster. Den ene bruges, når du ønsker at ‘binde’ to ord sammen. Den hedder derfor en ‘bindestreg’. Den anden bruges, når du vil uddybe information eller indskyde væsentlig information. Det tegn hedder en ‘tankestreg’. De ligner hinanden. Men der er forskel.

Skal jeg bruge en lang streg — eller en kort?

Bindestregen og tankestregen er lette at adskille visuelt. Bindestregen er kort, mens tankestregen er lang:

Bindestreg:
Tankestreg:

På engelsk hedder de to henholdsvis ‘en dash‘ og ‘em dash‘. Her bruges tommelfingerreglen, at ‘en dash‘ er så lang, som et stort ‘N’ er bredt. ‘Em dash‘ er længere — nemlig så lang, som et stort ‘M’ er bredt. Tja!

På dansk er det lettere at huske. Bindestregen — den korte — bruges til at binde ord eller tal sammen. Tankestregen — den lange — bruges til at tilføje information/tankegods. Lad os se på et par eksempler.

Hvornår skal jeg bruge tankestregen?

Du har allerede set flere eksempler på brug af tankestregen i teksten ovenfor. Her har jeg brugt den til at underbygge eller uddybe information, der er givet i sætningen lige inden. Du kan både bruge tankestregen, når du vil lave en indskudt sætning uden grundled og udsagnsled, eller når du ønsker at afslutte en sætning med lidt ekstra information. For eksempel:

  • Du kan altid bruge tankestreg — også på dansk — når du tilføjer information.
  • Det er let at bruge tankestreg, når du tilføjer information — også på dansk.

Der er altså ikke tale om en regulær indskudt sætning med grundled og udsagnsled. En sådan ville typisk være startet og afsluttet med et komma. Eksempel:

  • Liverpools sejr, der kom i hus efter forlænget spilletid, var holdets ottende i træk.

I den indskudte sætning er ‘der‘ grundled, mens ‘kom‘ er udsagsled. I Danmark er reglerne for, hvornår du præcist skal bruge tankestregen, ikke helt klare. En tankestreg vil i nogle sammenhænge også kunne erstattes med et semikolon eller sågar et kolon.

Hos den store amerikanske ordbog, Merriam-Webster, har man imidlertid en huskeregel, som går på, at hvis indholdet i bisætningen har nær relation til indholdet i hovedsætningen, så bruger man komma. Er indholdet kun lettere relevant for hovedsætningen, må man bruge tankestreg, mens parantesen tages i brug, når indholdet kun har ringe eller slet ingen relation til hovedsætningen.

Forvirret? Jamen, så er det jo godt, at bindestregen er lettere at bruge.

Bindestreg skal binde ord eller tal sammen

På dansk er ‘en dash’ oversat med ordet ‘bindestreg’. Det er nemlig en streg, som binder ting sammen. Om det er et sammensat ord, hvor hver del er ligestillet, om det er beskrivelsen af en tog- eller færgeoverfart, et linje-
skift
eller et start- og sluttidspunkt for en begivenhed, så skal stregen være kort, da det er sådan bindestregen ser ud. Lad os få et par eksempler:

  • Jeg var til skole-hjem-samtale i tirsdags.
  • Prisen var for hele rejsen tur-retur.
  • Turen Fredericia-Slagelse tager cirka fem kvarter.
  • Vi holder ferie i perioden 12. juli-8. august.
  • Kampen AGF-Brøndby endte 4-0.

Bemærk, at en bindestreg, sat i forbindelse med linjeskift, altid sættes i afslutningen af linjen, som fortsættes i linjen under, og ikke i begyndelsen af næste linje. Altså:

  • (korrekt) Skriver du en lang sætning, hvor et ord deles og fortsætter i næste linje, så husk, at binde-
    stregen
    skal stå i slutningen af linjen, så læseren kan se, at ordet fortsætter i næste linje.
  • (forkert) Skriver du en lang sætning, hvor et ord deles og fortsætter i næste linje, så husk, at binde
    -stregen
    skal stå i slutningen af linjen, så læseren kan se, at ordet fortsætter i næste linje.

Det var lidt om streger i sproget. Bindestregen er for så vidt let nok, mens tankestregen kan volde lidt kvaler for den utrænede tekstforfatter. Som med udråbstegn, så brug tankestreger med omtanke. En tekst fuld af er ikke til at afkode.

Jeg bruger tankestreger, når jeg har brug for at tilføje associeret information, der kan kvalificere indholdet i hovedsætningen. Samtidig skaber en tankestreg en naturlig pause i læserytmen hos læseren. Denne pause kan i sig selv hjælpe med at understrege en pointe — eller måske det modsatte.

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål om streger i sproget eller til kommunikation i det hele taget.


Ifølge det internationale magasin Forbes (2013) signalerer godt sprog: ’Attention to detail’, ’Critical thinking’ og ’Intellectual aptitude’. Omvendt sjusker man med sproget, kan det ifølge Forbes være en karrierebremse og resultere i svigtende indtægt for en virksomhed.

Svar på indlæg

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Like most other websites StoryLoft.dk uses cookies. They aim to track traffic and ensure optimal site performance only - quite bland and boring, actually. Click [Accept] to carry on (with bland cookies).