Storyloft 2021 | photo by Frederick Medina
Skrivetips (UK)

Skal jeg bruge ‘which’ eller ‘that’ på engelsk?

I Danmark kender de fleste de relative pronomener ‘som’ og ‘der’. De kaldes også ‘henførende stedord’ og bruges, når man ønsker at give præciserende eller ekstra information, og kan med enkelte undtagelser bruges helt valgfrit – dog aldrig begge ord på samme tid.

Eksempler:

– Jeg tog en bid af et rødt æble, som jeg havde købt i kiosken.
– Hun valgte æblet, der havde en plet.
– Det er dog ikke noget, som der hedder ‘som der hedder’ på dansk.

På engelsk bruger man ofte ordene ’which’ og ’that’. Men, hvor ’som’ og ’der’ på dansk kan bruges lidt efter behag, så gælder der visse regler på engelsk. Her skelner man nemlig i mellem, om der er tale om præciserende information eller ekstra information i bisætningen. Giver din sætning mening uden bisætningens information, eller gør den ikke?

Lad os tage udgangspunkt i de to ‘blå‘ eksempler ovenfor:

– Jeg tog en bid af et rødt æble, som jeg havde købt i kiosken.

Her er der tale om ekstra information; æblet var forresten købt i kiosken.

Hun valgte æblet, der havde en plet.

Her er der tale om en præcisering; det var specifikt dét æble med pletten, hun valgte.

Det bringer os helt præcist frem til forskellen på ‘which‘ og ‘that‘ på engelsk.

Which‘ eller ‘that‘ – UK eller USA?

Lad os starte med amerikansk-engelsk, da reglerne her er klarest. I den sidste sætning, hvor ‘hun valgte æblet med pletten‘, er der tale om en præcisering. Her ville en amerikaner derfor bruge ‘that‘. På britisk-engelsk ville det imidlertid være valgfrit, om du brugte ‘which‘ eller ‘that‘.

– She picked out the apple that/which was bruised (UK)
– She picked out the apple that/which was bruised (USA)

Men…

Når det drejer sig om ekstra information, er sagen dog helt klar – og dét på begge sider af Atlanten. Her skal du nemlig benytte ‘which‘.

– I took a bite of a red apple, which I bought in the shop.

Jeg indrømmer, at dette kan virke en smule langhåret. Husk blot på, at du på UK-English kan benytte ’which’ og være korrekt uanset. Vest for Atlanten skal du derimod være vågen.

Bemærk i øvrigt, at ‘ekstra‘ (which) information altid er adskilt med et komma, mens man ikke adskiller ‘præciserende‘ (that) info fra hovedsætningen med et komma. Dette gælder både på US- og UK-English.
Se blot det sidste eksempel ovenfor.

Så ved du det! 🙂


Ifølge det internationale magasin Forbes (2013) signalerer godt sprog: ’Attention to detail’, ’Critical thinking’ og ’Intellectual aptitude’. Omvendt sjusker man med sproget, kan det ifølge Forbes være en karrierebremse og resultere i svigtende indtægt for en virksomhed.

Svar på indlæg

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Like most other websites StoryLoft.dk uses cookies. They aim to track traffic and ensure optimal site performance only - quite bland and boring, actually. Click [Accept] to carry on (with bland cookies).