‘Who’ eller ‘whom’ – hvad er korrekt hvornår?

Danskere, der skal tale eller skrive engelsk, kokser fra tid til anden lidt rundt i de to ord ‘Who‘ og ‘Whom‘. Det skyldes måske fraværet af en opmærksom engelsklærer i folkeskolen, for det er egentlig ikke så svært. Men nu tager vi det her. Så glemmer du det aldrig igen. Hæng på!

Både ‘Who‘ og ‘Whom‘ er oldgamle angelsaksiske ord, der faktisk tidligere havde indtil flere varianter, som kunne præcisere en mening eller henvise til en bestemt person (eller ting) og dennes grammatiske status i en sætning. Yes, langhåret og kun for nørder.

Men det er i den del, at vi finder forklaringen på forskellen på de to “overlevende” ord – ‘who‘ og ‘whom‘. Lad os tage fat i det.

‘Who’ er subjekt – ‘whom’ er objekt

Som nævnt ovenfor, så er det ret simpelt. ‘Who‘ bruger du, når du omtaler subjektet (grundleddet) i en sætning, mens du skal bruge ‘whom‘, når din reference er objektet (typisk et hensynsled) i sætningen. Lad os prøve et par eksempler:

+ Who drank my beer?
+ Who came in first?
+ Who can help change the windows upstairs?

I eksemplerne er det tydeligt, at subjektet (navneordet) er ‘Who‘; efterfulgt at et verbum (udsagnsord) og så et objekt (genstandsled). I alle tre sætninger, er det en ukendt person, som gør et-eller-andet.

Hvis vi vender det om og fratager denne ‘ukendte’ person den udførende gerning, så har han/hun ikke længere hovedrollen, så at sige, men spiller en birolle. Så skifter den ukendte til ‘whom’:

+ To whom may I send this letter of complaint?
+ To whom it may concern.
+ Whom did you pick up on the way home?

I sætningerne her er henholdsvis ‘I‘, ‘it‘ og ‘you‘ grundled – altså den aktivt udførende part – hvorfor vores ukendte ‘whom‘ bliver del af et hensynsled eller måske et forholdsordsled. Grundleddet i sætningerne er aktørerne, som gør et-eller-andet – ikke den ukendte person, som nu er statist.

Test det med he/him eller she/her

Hvis du ikke lige føler, at du kan huske alle de grammetiske termer; grundled, genstandsled eller verbum, så er der en lille test, du kan prøve i stedet. Den handler ganske enkelt om, at skifte ‘who‘ og ‘whom‘ ud med henholdsvis he/his eller she/her. He/she er her grundled, så de kan erstattes med ‘who’, mens him/her er objekter (tredjepersoner), som kan erstattes med ‘whom’.

Lad os prøve med de første ‘who’-sætninger:

+ He drank my beer (who)
÷ Him drank my beer (whom)

+ She came in first (who)
÷ Her came in first (who)

Du har stensikkert allerede fanget den. Men lad os lige prøve det samme med ‘whom’-sætningerne (som vi lige vender lidt om):

+ May I send this letter of complaint to him? (whom)
÷ May I send this letter of complaint to he? (who)

+ It may concern him (whom)
÷ It may concern he (who)

Jeg håber, at denne lille test kan hjælpe dig, og at du kan se/høre, hvorfor minus-sætningerne er forkerte.

“When in doubt, try this simple trick: If you can replace the word with he or she, use who. If you can replace it with him or her, use whom. Who should be used to refer to the subject of a sentence. Whom should be used to refer to the object of a verb or preposition”.
– Grammarly.com

Leg med sætningerne – så lærer du

Som med alt andet, så kræver det bare øvelse at mestre et sprog. Selv os, der lever af det, øver os hver eneste dag. Her er for eksempel en sætning, der med meget lidt omskrivning, skifter fra en ‘Who’-sætning til en ‘Whom’-sætning.

+ Whom did Mary ask out on Valentine’s Day?
+ Who asked Mary out on Valentine’s Day?

I den første sætning, er det Mary, der er grundled – det er hende, som inviterer en ukendt person (whom) ud. I den anden sætning, er det den ukendte (who), som er grundled (subjekt), og som inviterer Mary ud.

Jeg håber, at det giver mening.

Ellers så bare vent til vi folder ‘Whoso‘ og ‘Whomever‘ ud og reintroducerer de oldengelske ‘hwa’ (subjekt), ‘hwam’ og ‘hwæm’ (indirekte objekt), og ‘hwone’ og ‘hwæne’ (direkte objekt). Så bliver det ræddi’ sjov’ 😉

Har du spørgsmål eller har brug for hjælp til kommunikationen – på engelsk eller dansk – så tag endelig kontakt. Vi er her for at hjælpe.

(kilder: Grammarly.com, Grammarphobia.com og Columbia Journalism Review)